Skip to main content
Free shipping over DKK 400 — Day-to-day delivery — Satisfaction guarantee
  • Denmark

    Denmark

    (DKK kr.)

  • Faroe Islands

    Faroe Islands

    (DKK kr.)

  • Finland

    Finland

    (EUR €)

  • Germany

    Germany

    (EUR €)

  • Norway

    Norway

    (NOK kr)

  • Sweden

    Sweden

    (SEK kr)

  • United Kingdom

    United Kingdom

    (GBP £)

Hvad er negle lavet af?

Hvad er negle lavet af?

Alle har dem, negle. Men hvad er de egentlig lavet af? Det hårde materiale yderst på fingerspidserne kan have forskelligt udseende fra person til person. Negle kan endda give et praj om kroppens tilstand. I dette blogindlæg gør vi dig klogere på neglens opbygning og hvordan du plejer dem korrekt, så de bliver stærke og sunde.

Hvad består en negl af?

Negle er lavet af keratin, som er et protein, du også finder i huden og håret. Det er keratinen, som gør neglene stærke og modstandsdygtige, hvilket er ideelt, når neglene sidder på et særligt udsat område på både hænder og fødder.

Selve neglen er opbygget af flere lag: en negleplade, neglebånd og matrix.

Negleplade

Den synlige del af neglen kaldes for neglepladen. Det er denne del, som lakeres og er “ansigtet ud ad til”. Neglepladen starter helt nede ved neglebåndet og slutter ved fingertippen. En sund negleplade er normalt hård og glat, mens den kan ændre tekstur og farve, hvis kroppen er i ubalance, sygdomsrelateret eller af genetiske årsager.

Neglebånd

Neglebåndet består af et tyndt lag hud, og er en vigtig del af neglens opbygning. Det beskytter nemlig neglen mod bakterier og mikroorganismer, så de ikke trænger ned i negleroden. Ordner du negle, bør du være ekstra omhyggelig, når du skubber neglebåndet tilbage. Sørg altid for at anvende et rette negleudstyr til formålet.

Matrix

Selve neglepladen dannes i det, der kaldes neglematrix (neglebunden), som ligger skjult under huden. Det er et blødt område, hvor cellerne udvikler sig til neglepladen, som er den hårde, synlige del af neglen. Så længe neglebunden er i balance, kan du forvente, at der vokser en sund og stærk negl ud.

Når neglen ændrer udseende

Neglens form og udseende varierer naturligvis fra person til person, hvilket skyldes genetik. Der er også stor forskel på børn, voksne og ældre menneskers negle, hvilket er helt naturligt. Men sommetider kan udseendet ændre sig radikalt på alle eller udvalgte fingre, hvor der ofte ligger andet end blot genetik bag.

Årsager til negleforandringer

Kroppens tilstand kan have indflydelse på neglens udseende. Rammes du f.eks. af længerevarende sygdom, eller sker der ting i dit liv, som påvirker helbredet, kan det resultere i negleforandringer. De mest udbredte årsager til negleforandringer er akutte skader, nedgroede negle, neglerodsbetændelse og neglesvamp.

Neglene kan også påvirkes af vejrforhold, forkert pleje eller forkert håndtering af kemikalier, hvilket kan give skrøbelige negle samt et tørt og flosset neglebånd.

Det er vigtigt at identificere årsagen til negleforandringerne, hvis det er pludseligt opstået eller et længerevarende problem. For at finde årsagen hertil anbefaler vi altid, at du opsøger egen læge.

Sådan får du stærke og sunde negle

Hænderne er noget af det første, man lægger mærke til, og derfor er det helt naturligt, at de fleste ønsker et sæt flotte sunde negle.

Men hvordan får du stærke og sunde negle? Faktisk behøver du ikke engang opsøge en neglesalon - du kan klare det hele hjemmefra. Med de rette plejeprodukter, negleudstyr og gode vaner er der ikke lang vej til drømmeneglene.

Gør brug af negleolie

En sund og nærende negleolie er uundværlig, hvis du drømmer om stærke og velplejede negle. Hvis du døjer med tørre og flossede neglebånd, eller hvis neglene har en tendens til let at knække, kan det tyde på, at de mangler fugt. For at genoprette fugtbalancen kan du bruge en negleolie og en nærende håndcreme. Det er vigtigt at vælge en negleolie af ordentlig kvalitet, som går ind og reparerer og nærer dine ødelagte negle og neglebånd.

Beskyt dine negle med en neglehærder

Vidste du, at gel polish er med til at beskytte og hærde tynde og skrøbelige negle? Hvis du ikke ønsker farve på neglene, kan du sagtens lægge en gel base coat, som går ind og forstærker naturneglen.

Anvend negleudstyr af ordentlig kvalitet

Måske tænker du ikke over det, men når du plejer dine negle med f.eks. neglefil og saks, har udstyret stor betydning for neglens velbefindende. Du bør altid behandle dine hænder og negle med omhu, og derfor anbefaler vi, at du investerer i negleudstyr af ordentlig kvalitet.

Husk også på hvordan du anvender filen. Det anbefales at file i én retning, ellers risikerer du at gøre skade på neglen.

Opstart af en sund neglerutine

Ændring af ens rutiner kræver tid og tilvænning. Hvis du har en travl hverdag, kan det sommetider være svært at afsætte tid til selvforkælelse. Prøv alligevel at afsætte 10 minutter om dagen, hvor du får smurt dine negle med negleolie og masserer hænderne med en fugtgivende og nærende creme.

Gør det til en del af din aftenrutine inden du går i seng, så produkterne får god tid til at virke natten over. Du kan med fordel placere din negleolie synligt, så du bliver mindet om den f.eks. på natbordet, ved tandkruset eller natcremen.