Gele negle | N4Y

Her finder du hele udvalget af gele og tilbehør til at lave flotte, holdbare gele negle, som sætter prikken over i’et på ethvert outfit. Udforsk vores store sortiment af gele, modeling gele, tipper/forlængelse, farvet gele og andet tilbehør herunder.

Filter

    Neglesystem

    7 produkter

    Hvad er gele negle?

    Gele negle er, sammen med gel polish, blevet meget populære og trender næsten alle steder verden over. Men hvad skyldes denne form for manicures popularitet egentlig?
    Først og fremmest er der holdbarheden. Hvem har ikke prøvet at lægge en flot neglelak, som allerede dagen efter har fået ridser og på tredjedagen begynder at falme i farven. Med negle i gele får du et holdbart resultat, som varer helt op til 3 uger, såfremt neglene undgår stød eller slag og at gelen lægges korrekt.

    Gelen består af en tyktflydende masse, som lægges ovenpå neglen i flere lag. Du kan forme neglen alt efter, hvilken form du ønsker. Vælger du at forlænge neglen med tipper, er muligheden for at forme neglen mere begrænset, da du ikke har samme længde at arbejde med. Det er vigtigt, at gelen får lov til at hærde i en UV- eller LED lampe mellem hver påføring af gel. Alt efter hvilket system du anvender, kan processen tage alt fra 20 minutter til 2 timer. Uanset hvad, ender du med et uimodståeligt og holdbart resultat.

    Med gel negle fra Nail4You kan du tage salon-oplevelsen med hjem i egen stuen. Vores negleprodukter henvender sig nemlig til alle uanset erfaring. Om du er ny i negleuniverset, eller har lavet negle i professionel sammenhæng, finder du alt, hvad du skal bruge for at kreere skønne negle med en holdbarhed på flere uger. 

    Sådan får du flotte negle

    Måske er du en af de heldige, som er udstyret med negle, der vokser som ukrudt. Hvis ønsket om lange, flotte, holdbare negle ligger højt på listen, kan vi berolige dig med, at du kun er få klik fra at opnå drømmen.

    Når du laver din egne gelenegle, er det vigtigt at forberede dine naturlige negle for at sikre et flot og holdbart resultat - læs mere om hvordan du prepper dine negle her på siden. Er du helt grøn på området, kan du med fordel købe en af vores startpakker, som indeholder alt, hvad du skal bruge til at forlænge eller forstærke dine negle.

    Når neglene er klar, er næste step at påføre skabelon eller negletipper - du kan vælge at bruge Press On tipper eller helt almindelige tipper. Herefter påføres en basecoat og et tyndt lag gel. Når først basen er hærdet, bygger du på med builder gel, indtil du har opnået det ønskede resultat. Fil evt ujævnheder væk og afslut med et lag top coat for det sidste finish. Det er vigtigt, at neglen får lov til at hærde ved hjælp af en LED/UV lampe efter hver påføring. Slip fantasien løs og udforsk de mange former og længder der findes i negleuniverset. 

    Fordele ved gele negle

    For kort at opsummere fordelene ved gel negle får du:

    • Længere holdbarhed i op til 3 uger
    • Form og længde efter eget ønske
    • Et mere naturligt udseende sammenlignet med andre typer kunstige negle
    • Fleksible negle
    • En simpel måde at forstærke dine egne negle, hvis de nemt knækker.

    Stort udvalg af tilbehør til gele negle

    Findes der noget bedre end flotte, nylakerede negle? Når du arbejder med gel negle, er det vigtigt at anvende de rette gels og tilbehør for et langvarigt resultat.
    Hos Nail4You finder du alt, hvad du skal bruge for at skabe dine drømmenegle. Drømmer du om stilettonegle eller mandelformede negle, finder du et stort udvalg af negletipper og negleskabeloner til forlængelse af dine egne negle. Skab dine egne unikke designs med farvet gele. Hop om bord på nogle af de mange trends såsom Ombre.

    FAQ

    Hvad holder bedst akryl eller gele negle?

    Både akrylnegle og gelenegle har en holdbarhed på op til 3 uger, hvis du sørger for at forberede dine negle ordentligt inden påføring af gel eller akryl og efterfølgende sørger for at passe på dem ved at undgå slag eller lign. Gele negle er mere fleksible, og knækker ikke lige så nemt som akrylnegle.


    Hvordan laver man gele negle?

    Du kan nemt lave dine egne flotte gelenegle derhjemme. Start med at preppe dine naturlige negle inden du går i gang. Påfør skabelon eller negletipper efterfulgt af en base, som gelen kan hæfte sig fast på, hvorefter du lægger et tyndt lag gel på neglen. Nu lægges builder gel på neglen, indtil du opnår det ønskede resultat. Fil evt. ujævnheder væk inden du afslutter med en topcoat.
    Det er vigtigt, at gelen får lov til at hærde mellem hver påføring - her anvendes en UV/LED-lampe.